top of page

Om mig

Jeg har gennem mange år arbejdet professionelt med mennesker i komplekse livssituationer som socialpædagog og myndighedssagsbehandler inden for handicap- og psykiatriområdet. En stor del af mit arbejdsliv har været dedikeret til arbejdet med ressourcesvage mennesker, herunder mennesker med udviklingshæmning, psykiske lidelser og kognitive udfordringer. Mit arbejde har haft fokus på relationer, trivsel, etik, udvikling og støtte til mennesker i forandringsprocesser.

Jeg er uddannet pædagog og har videreuddannet mig inden for blandt andet etik og anerkendende relationsarbejde, pædagogisk viden og forskning, neurorehabilitering samt neuropædagogik. Derudover er jeg uddannet mindfulness-instruktør og arbejder helhedsorienteret med nærvær, ro og balance.

I min praksis arbejder jeg med Soul Realignment – en spirituel metode, der tager udgangspunkt i sjælens energi og mønstre. Gennem arbejdet identificeres og frigøres energetiske blokeringer, herunder mønstre fra tidligere liv og sjælekontrakter, så der kan skabes større klarhed, indre ro og bedre kontakt til dit livsformål og potentiale.

Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og respektfuldt rum, hvor du kan arbejde med din udvikling i dit eget tempo og i overensstemmelse med det, der giver mening for dig.

Anne Nurken

IMG_8360.jpeg
Screenshot 2026-04-23 at 12.31.07.png
  • Facebook
  • LinkedIn

©2026 by True Soul Path. Powered and secured by Wix

bottom of page